Man kan forfalde til at tro, at man skal have noget at sige, noget på hjertet, for at skrive. Hvad man måtte have at sige, bliver da et referat af det, der skulle siges. Og hjertet pumper tungt og sløvt hen over lange linjer.
Eller man kan skrive på fastende hjerte, og acceptere det højst ubekvemme i at være soldat på Herrens mark, på vagt, på lur, på vej mod et utal af halvfærdige, ufuldstændige forsøg på at fylde sit hjerte med noget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar